Rejse beskrivelse af Kaare Hansen - CUK-Frederikssund

Gå til indhold

Hoved menu:

Arkiv

Skrevet af Kaare Gjørløv Hansen
I 1984-85 arbejdede jeg i Godthåb Grønland.

I 1984-85 arbejdede jeg i Godthåb Grønland.

Jeg var sammen med en del kollegaer beskæftiget med at opføre boligblokke ude på Nussuaq –halvøen et stykke uden for selve Godthåb.

En formiddag kom Sølvræven ( vores formand og firma-leder) og proklamerede at jeg, ”Jødebrænderen” (en tømrer der blev kaldt sådan fordi har var født syd for grænsen) samt ”Rødhætte” (en Maler der var rødhåret) skulle til Egedesminde i Disco-bugten, og lave nogle efter-reperationer.

Vi skulle afgå næste dag med kystpassager-skibet Qunnungiaq, så vi skulle skrubbe hjem i lejren og pakke. Firmaet havde en stor afdeling i Holsteinsborg som vi skulle passere på vores vej nordpå.

Der var chefens lillebror Hans Viggo firmaleder. Han var gift med en Grønlænder der hed Anna, mellem venner kaldet Tante Anna.

Nå, vi sejlede næste morgen, og dagen derpå om aftenen, lagde vi til kaj i Holsteinsborg.

Da skibet først sejlede videre næste morgen, gik vi fra borde og prajede en taxa, kørte ud til Hans Viggo og Tante Anna, hvor vi blev modtaget med åbne arme.

Vi blev bænket ved spisebordet, jeg satte mig ved siden af Jødebrænderen, overfor satte Rødhætte og Hans Viggo sig, og for bordenden sad så Tante Anna.

Der kom en flaske Whisky på bordet, og så begyndte vi at fortælle den ene drabelige ”løgnehistorie” efter den anden, mens vi skålede på livet løs. Også Tante Anna, som var inkarneret alkoholiker.

Hun sad og hældte piller i sig, som hun skyllede ned med Whiskyen. Jeg sad hele tiden og ”skævede” til Anna, der ind imellem spagt mumlede noget om at hun døde.

”Jeg dør Hans Viggo” sagde Anna ind i mellem, hvor på Hans Viggo afværgende løftede hånden, alt imens han sagde ”Ja-ja, det er i orden , men forstyr os ikke”.

Sådan gik det vel en times tid. På et tidspunkt lænte Tante Anna sig bagover i stolen, vendte det hvide ud af øjnene, og faldt ned på gulvet. Hans Viggo bemærkede ikke noget. Han var i fuld gang med en historie om en isbjørn der var efter ham.

Jeg kiggede ned på Anna, der var hvid i hovedet med blå læber. Jeg sprang op, knælede ned, og begyndte at knappe hendes bluse op, løsne hendes bælte, alt imens jeg råbte til Hans Viggo, han skulle ringe efter en læge.  Han kiggede ned på Anna og spurgte ”Hvad laver Du der nede, hvad laver Du” ?

Jødebrænderen sprang ind på kontoret og ringede efter en læge, hvorpå der kort efter kom en Toyota Stationcar . Ud sprang 2 små Grønlændere med en båre, fik Anna op på båren og bundet hende fast med et par seler, og ind bag i Toyotaen. Bagdørene kunne ikke lukkes, fordi der var så lidt plads at hendes fødder stak uden for, så jeg måtte ind bag i og holde fast på båren, mens bilen kørte på sygehuset.

Der fik tante Anna en kraftig udpumpning, så hun kunne komme til hægterne igen.

Efterskrift :
Året efter, hvor vi stadig var i gang med det store bolig-byggeri i Godthåb, kom Chefen en dag ud på byggepladsen og tog fat i hans to sønner (tvillinger) som var i lære deroppe, med den besked at deres tante landede med Helikopter om 2 timer. ”Tag jer godt af hende, hun skal videre til Island på afvænning  2 timer senere, og ingen numre”.
Det knægte, som var et par værre gavtyve, nikkede, og kørte ud til heliporten og hentede deres tante, drak hende hønefuld, hvorpå de et par timer senere bar hende op i flyet til Island!

©Kaare Gjørløv Hansen – CUK-Frederikssund


 
Copyright 2017. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu