Indlæg i Svenden 2014 - CUK-Frederikssund

Gå til indhold

Hoved menu:

Svenden > Svenden 2014

Den Farende Svend  
April 2014

Generalforsamling
fredag den 4.april 2014.

Til dette års generalforsamling var der mødt 18 personer op. Det blev en meget hyggelig aften, hvor generalforsamlingen var overstået på godt en lille times tid.

Formanden bød os alle velkommen og efter den traditionelle nr.28 i sang bogen begyndte vi at tage fat i dagsorden. Her blev Frank Ventrup som sædvanlig valgt som dirigent og han takkede for valget. Som stemmetæller blev Inger & Kisser valgt.

Formandens beretning og oplæsning af protokollen blev hurtigt overstået og Poul Bergs fremlæggelse af regnskabet var ligeledes hurtigt overstået til trods af Poul Bergs kraftige næseblod. (han så nu yndig ud med sine små papirs totter i næsen)

Valget var hurtigt overstået og følgende blev enstemmigt valgt.

• Per Vejen modtog genvalg som formand
• Jan Johansen modtog genvalg som sekretær
• Arne Jakobsen modtog genvalg som hulefar
• Frank Ventrup modtog genvalg som bilagskontrollant
• Per Bager modtog genvalg som Fanebære & Skramleriforvalter
• Jan Johansen som delegeret til Pinsestævnet i Herning

Besættelserne af hulevagter og Eventuelt, var hurtigt over, og så kunne dirigenten takke for en god og rolig generalforsamling.


Herefter var det på tide, at nyde Anna Ventrup’s dejlige mad og Inges citronfromage.


Nu skulle vi fejre en yndig piges 40 års jubilæum. Det kan jo kun være Inge Henriksen, som kunne fejre sit 40 år jubilæum i CUK den 28.mats 2014.
Lige som Karsen Henriksen og Frank Ventrup skulle hun også have sin 40´års plade i det runde bord. Selv om lyset drillede med, at se de små søm (Det kan umuligt være synet der er dårligt) lykkedes det, at få slået dem i. Da det var lykkedes, fortalte jubilaren en lille historie om sin tid i Schweiz. Og om hvordane hun måtte tage ned til Karsten, for når bjerget ikke vil komme til Moses måtte Moses komme til bjerget.


Efter et par hyggelige timer, var det på tide, at synge minderne og takke af for denne gang.



CUK-Frederikssund ønsker tillykke til.



Poul Berg den 25.maj 2014.



Med kno i bordet
Jan Johansen.


 
Copyright 2017. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu