Indlæg om CUK-Naverne - CUK-Frederikssund

Gå til indhold

Hoved menu:

Naverne

CUK NAVERNE
Foreningen blev stiftet den
3. december 1899 i Winterthur



Det var malermester Peter Jørgensen, Kreuzlingen som tog initiativet til at samle de danske svendeforeninger i en forening, for bedre at kunne yde hjælp til syge og arbejdsløse svende på valsen.

Det tog nogen tid inden C.U.K. slog igennem og efter nogen tid var der foreninger overalt i Schweiz i de større byer og senere i Tyskland og Østrig. Da første verdenskrig startede måtte svendene vende hjem og nye foreninger startede nu i Skandinavien. Bladet "Den farende Svend" blev stiftet 1902 og udkom de første år ugentlig og senere hver måned.

Det var et krav at man ikke kunne optages uden at være medlem af en fagforening, og det var altid håndværkere som blev optaget, i lang tid var det således at fagforeningens bøger blev kontrolleret i foreningerne. Man kunne ikke have medlemmer som ikke havde tingene i orden, på den måde havde man styr på, hvem der var berettiget til hjælp.

Centralforeningen som nu kaldes C. U. K. "Forening for berejste "Skandinaver" da der ikke mere udbetales understøttelse, ledes af en hovedbestyrelse som vælges på delegeretmødet, hvert år på pinsestævnet, som har til formål at lede og koordinere samarbejdet mellem de forskellige afdelinger. Ligeledes at samarbejde med redaktøren af "Den farende Svend".

I Danmark findes der 22 foreninger og i udlandet er der 9 foreninger. C.U.K. har i alt ca. 600 medlemmer. For at blive medlem, kræves der, at man har arbejdet i udlandet i et år, dog kan man i udlandet straks blive medlem og få medlemskabet overført til en dansk afdeling, efter et år i udlandet, når man kommer hjem.

Alle kan søge om optagelse, både kvinder og mænd, det kræves dog at man behersker et skandinavisk sprog og har de før nævnte betingelser, at have arbejdet i udlandet i mindst et år.

Ved optagelsen er der en lille ceremoni hvor formanden oplæser reglerne og sætter foreningens emblem på det nye medlem og overdrager vedtægterne og sangbog.

Medlemmerne samles normalt en eller to gange hver måned i deres klublokale og derudover er der traditioner som fugleskydning, præmieskydning, keglling, fester, udflugter, rejser og stævner.

Tilrejsende svende og gæster er velkomne, de bydes velkomne med en særlig velkomstsang efter at have skrevet deres navn i gæstebogen og kan nyde den første genstand gratis.

Møderne ledes af formanden som åbner mødet og byder velkommen, oplæser gæstebogen, meddeler hilsener og der er mulighed for medlemmerne at komme med kommentarer dertil, mødet slutter altid med en sang. Derefter går man over til den selskabelige del, hvor der serveres smørrebrød eller en varm ret.

Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges på den årlige generalforsamling, som består af en formand, kasserer, sekretær, bisidder, lokaleinspektør og hulebestyrer.

Hver afdeling har deres egen fane som er broderet med bynavn og logo, som følger ved fester, offentlige handlinger og møder.

Når et medlem ønsker at markere sig, er der en klokke, som man kan bruge for at meddele, at der er noget som skal fejres og det er normalt med en øl eller snaps. Derefter hædres vedkommende med at få lov til at bære den høje hat, medens hæderssangen synges.

Betydningen af at være Naver, at man herigennem har eller får kontakt med andre der har arbejdet og opholdt sig i udlandet, herunder de skandinaviske lande samt Grønland og Færøerne.

Herved kan man udveksle erfaringer og oplevelser når man møder andre Navere i "Hulen" som er betegnelsen for vore mødesteder.

Alle naverforeninger har en naverhule. Det er hulefar eller hulemor, der står for driften af hulen.

I naverhulen gælder visse regler:

Der må ikke diskuteres politik eller religion
Der må ikke tales nedsættende om kvinder
Der må ikke tales grimt til eller om de andre medlemmer af hulen
Man skal til hvert møde bære sit medlemsemblem


 
Copyright 2017. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu